Udskriv

Den nuværende grundejerforening Fredenshøj var en del af den landbrugsjord, som tilhørte gården Fredenshøj. Denne gård blev revet ned i begyndelsen af 30'erne og de nuværende etageboliger ved Henriks kiosk blev bygget. Oprindelig lå gården (i hvert fald i 1804) i landsbyen Sundbyøster.

I begyndelsen af dette århundrede solgte gårdejeren Cornelius Petersen arealerne ud i 49 parceller. Foreningen Fredenshøj grundlagdes, d. 24/4 1919 på Havnekafeen på Knippelsbrogade 1, ved et møde mellem 30 fremmødte parcelejere fra matriklerne 48a, 56b og 62.

Til foreløbig formand blev valgt kommunelærer A. Robdrup fra parcel 36 (senere Italiensvej 52).  Den stiftende generalforsamling afholdes d. 26/5 1919 på Grand Cafe, Amagerbro, kl. 7.30.

Allerede fra starten løb foreningen ind i store opgaver:

Oprindeligt var området, som nævnt, landbrugs jord, som blev udstykket til helårsgrunde. Den første bebyggelse var små træhuse og området bar præg af kolonihavemiljø, omgivet af marker og engområder ned mod vandet, Marsalavej 5, var f.eks. bygget af fiskekasser og blev kaldt Valodia.

Senere, da byggetilladelserne kom, kom stenhusene. Fra midten af 20'erne kom der fart i byggeriet. Der var mange typer af huse. Italiensvej 52 f.eks. blev bygget af sten fra det gamle kvindefængsel på Christianshavn.

Fra husene kunne man se skibene på Øresund. Der var en del ængstelse for oversvømmelser, men alle beroligedes dog af, at så skulle vandet først op over jernbaneskinnerne!

Ved nuværende Pallesvej var der marker omgivet af høje poppeltræer, et andet sted var der salg af frugttræer.

Forholdet mellem GF Landlyst og "os" har ikke altid været godt: Der var bomme med lås for på grænsen mellem foreningerne. Børnene legede med hinanden, men når de kom op at toppes, råbte de ad hinanden fra hver side af bommen, eller forældrene talte om "bisserne" fra henholdsvis Landlyst eller Fredenshøj.

Børnene gik i øvrigt i skole på Lergravsvejens skole, den nuværende Sundpark skole, indtil Skolen ved Sundet blev åbnet i 1938. Det var en meget moderne skole, som med stolthed blev vist frem af borgmesteren til byens gæster.

De unge tog i biffen i Merry. Det kostede 35 øre på de 4 første rækker og 1,05 kr. på de dyreste. Merry lå først på Tingvej 1 hvor der idag er Unibank, senere på Tingvej 2-4, det nuværende Aldi. Bagefter spadserede man hjem; linje 5 sluttede ved sløjfen ved Øresundsvej/Østrigsgade. De lidt ældre tog i Røde Kro Teater ved Spaniensgade/Øresundsvej. Om sommeren stoppede man toget ved trinbrættet på Engvej og kørte ud til Dragør for at købe is eller bade.

Italiensvej havde grøft og vejen var lavet af slagger. Havde man brug for en taxi, kunne man ikke vide sig helt sikker på om den ville køre helt herud pga. de dårlige veje. Senere blev Italiensvej til den smukke boulevard, vi kender i dag. Vejnavnene, som det kan ses andetsteds, var helt andre dengang.

Under krigen havde vi forfærdeligt kolde vintre. De voksne kunne gå helt ud til sejlrenden i Øresund, mens børnene kravlede på isskruningerne og kurede ned. Tyskerne fik bygget nogle træfly, attrapper, som de satte op for enden af Italiensvej. Det blev nu hurtigt afsløret og meddelt englænderne af modstandsbevægelsen.

Tørv blev hentet ved Markmandsgade/Vermlandsgade og stablet hos den enkelte grundejer, hvilket var et særdeles beskidt job. Af og til kunne man hente lidt drivtømmer på stranden eller oppe ved Københavns havn.

Campingpladsen ved Kirsten Kimersvej og Lossepladsen ved 5-øren var spændende legepladser for børnene, og de unge tog ned på Strandpavillionen ved km-broen og dansede på de lyse sommeraftener.

Dengang handlede man på Amagerbrogade og hos de mange lokale købmænd og bagere. Det lille ismejeri på italiensvej var dengang en rigtig bager..

Ovenstående er sakset fra foreningens jubilæumsskrift, i forbindelse med 75 års jubilæet i 1994. Jubilæumsskriftet indeholdt også en oversigt over betydende hændelser i foreningens historie, dannet på baggrund af protokoller, mv.